Holdet

Selve kernen i Game-driven består af 6 personer med vidt forskellige konpetencer, som i de konkrete udviklingforløb kombineres med vores store netværk af historiefortællere, designere, spiludviklere, programmører, forfattere, filmfolk, psykologer og meget mere.

Anders Skovgaard-Petersen

Anders designede sit første spil som 8-årig, da han blev træt af blot at stille sine plastiksoldater op på rad og række. Ligesom resten af holdet har Anders en baggrund i det danske rollespilsmiljø. Sideløbende med Game-driven arbejder Anders som grafisk designer og spiludvikler for Danmarks Radio og gennem sit eget firma (www.bagmanden.dk). Anders har en BA i Historie og en Cand.IT: Design, Kommunikation og Medier fra IT-Universitetet, hvor han bl.a. har skrevet om motivation i forbindelse med computerspil og interaktivt TV.

Peter Brodersen

Allerede i tiden i børnehaveklassen lykkedes det Peter at indtaste sit første computerprogram. Efter en opvækst med computer-, bræt- og rollespil har han arbejdet i it-branchen indenfor webudvikling, programmering og databasebehandling for blandt andet TV 2 og Tiscali. I dag fordriver Peter tiden som it-konsulent i sit firma (korruption.dk).

Lars Vilhelmsen

Fra barndommens højtlæsning ledte en livslang afsporing ind i snævre gyder og skumle lokaler hvor historiepushernes håndlangere lokkede med forførerisk eskapisme i små piller af rollespil, strategispil, bøger, film og en legende omgang med historierne. Nu lever han selv af at deale fiktioner.

Sideløbende med Game-driven arbejder han som kursus-udvikler, underviser, forfatter, spil-udvikler, mm. for DR, Congin og gennem sit eget firma Fabula - typisk indenfor områder som historiefortælling og formidling, eller ved at udvikle kursus/undervisningsformer der anvender fiktion, spil eller rollespil. Lars har en bachelor i Filosofi, og forsøger at få skrevet sit speciale om interaktivitet og fiktioner ved Dansk (RUC).

Svend Ask Larsen

Svend aka Gimle har siden barndommen syslet med at spille og designe spil og har gennem årene gjort sine hoser grønne i det danske rollespilsmiljø bl.a. da han engang i halvfemserner designede og fik udgivet rollespilssystemet Via Prudensia sammen med en barndomsven. Siden er det som udvikler, projektleder eller hobby blevet til en række bræt, computer og rollespil indenfor organisationsudvikling, undervisning og egen fornøjelse. Svend har indtil videre forfejlet at få skrevet sit speciale i psykologi og Virksomhedsstudier på RUC. Han ejer det lille konsulentfirma RIA (www.reflection-in-action.dk) sammen med Psykolog Christian Harpelund.

Jacob Jaskov

Jacob arbejder med innovation i firmaet Fahrenheit 212. Han har tidligere beskæftiget sig med medietrends for TV3 og fra 2000-2003 har Jacob arbejdet med fremtidsforskning og innovation ved Instituttet for Fremtidsforskning. Jacob har stor erfaring med medier, kommunikation, interaktivitet og nye læringsmetoder. Han coacher virksomhedsteams i innovation. Han er medlem af Innovationsrådet og har ligesom resten af holdet stor erfaring med rollespil og spiludvikling..

Max Møller

Max er tilknyttet Learning Lab Denmarks Center for læringsspil, hvor han koordinerer spiludviklingsprojekter med fokus på samspillet mellem narrativitet, interaktivitet og læring. Max har i en årrække været en markant figur i det danske rollespilsmiljø og har også arbejdet med film som manuskriptforfatter. Max har læst retorik og er ved at tage en master i IKT og læring.