Produkter

Game-driven har siden 2000 været udviklergruppen bag to store spilbaserede undervisningsprodukter:

Drabssag/Melved

Projektets formål er at producere og afprøve et IT- og mediestøttet læringsrollespil. Materialet skal kunne bruges tværfagligt i matematik, dansk, samfundsfag og naturvidenskabelige fag (fysik, kemi og biologi). Målgruppen er elever på 7. til 10. klassetrin. Rammen for elevaktiviteterne er en mordgåde.

Drabssag/Melved

Eleverne indtager gruppevis rollerne som politiets efterforskere og sporeksperter. En lang række biologiske, fysiske, kemiske, matematiske og danskfaglige kompetencer er nødvendig for at tilvejebringe de nødvendige tekniske beviser, udpege den rette mistænkte og udfærdige et holdbart anklageskrift. Projektet vil afsøge motivationsfaktorer og læringstyper i spændingsfeltet mellem det narrative interaktive spilunivers og de konkrete dansk- og naturfaglige udfordringer.

Læs mere om projektet på www.drabssag.dk.

Drabssag Melved er udviklet i samarbejde med Learning Lab Denmark, Forlag Maling Beck og IT og Medier i Folkeskolen.

Brainbuilders

Brainbuilders er et nyskabende undervisningskoncept om kunstig intelligens. Brainbuilders er et rollespil - en historie, hvor deltageren selv spiller hovedrollen. Eleverne forestiller sig, at de er forskere, som skal udvikle en kunstig intelligens. Rollespillets interaktive fortælling involverer og motiverer eleverne til at tage del i og ansvar for indlæringen frem for blot at modtage læringen passivt. Brainbuilders er rettet mod de gymnasiale uddannelser, men kan også bruges i Folkeskolens 10. klasse eller som introduktionsforløb på videregående uddannelser.

Brainbuilders

Læs mere om projektet hos Instituttet for Fremtidsforskning.

Brainbuilders er udviklet i samarbejde med Institutet for Fremtidsforskning og Naturvidenskabsfestivallen.

Fabula - Eventyrfortælling med flere fortællere

Fabula blev udgivet i forbindelse med Den Gode Historie 2002, og er et sæt regler og metoder til, hvordan flere personer (mellem 3 og 33) sammen kan fortælle på den samme mundtlige fortælling. Det er et danskfagligt fortælle-spil til folkeskolen, der styrker børnenes fortælle- og læseglæde, samt deres sprogforståelse og evne til at forstå og anvende historiestrukturer. Ud fra enkle regler skiftes deltagerne/eleverne til at fortælle, og med lidt inspiration i form af illustrerede kort, samt inspirerende spørgsmål fra fortællelederen/læreren, former man en fortælling i fællesskab. Formålet er at give eleverne mulighed for at konstruere historier, og derigennem få et andet indblik i deres opbygning og struktur - og så er det sjovt at lege med sprog og fortælling, og pirker til læselysten. Læs om Fabula...

Fabula - Eventyrfortælling med flere fortællere

Fabula er produceret samtidig med Brainbuilders, og skrevet af Lars Vilhelmsen imens resten af gruppen byggede kunstige intelligenser.